Kristus i Simon den Spedalskes hus. Maleri af Dieric (Dirk) Bouts (ca. 1415 -   1475) fra 1440’erne på Staatliche Museum, Berlin. Wikimedia Commons.

Med Palmesøndag går vi med Kristus og disciplene ind i Jerusalem og tager hul på det, som vi kalder den stille uge. Fasten kulminerer her i vores fokus på, hvad der sker Langfredag, og hvorfor det sker. Påske bliver det først Påskedag.

Inden Kristus rider ind i Jerusalem, kommer han til Betania og spiser middag i Simon den Spedalskes hus. Mens de sidder og spiser, kommer en unavngiven kvinde med en krukke af alabast med kostbar nardusolie, som hun bruger til at salve Kristus med. Beretningen findes i alle fire evangelier. Hos Mattæus og Markus er det Kristi hoved, som hun salver; hos Lukas og Johannes er det fødderne, og i deres versioner tørrer hun også Kristi fødder med sit hår. Men i alle beretningerne vækker det forargelse.

Kvindens handling vækker forargelse, fordi den er så ødsel. Det er en ødsel, grænseoverskridende handling sådan at bruge den kostbare nardusolie på én gang, når man i stedet kunne have solgt den og fået penge ind, som kunne være givet til de fattige, et bedre formål. På maleriet af Dieric Bouts kan vi næsten fornemme den fysiske afstandtagen og forargelse hos de andre personer, der sidder omkring bordet. Den ene strækker hals for at se, om det virkelig kan være rigtigt. En anden holder afværgende hånden op som for at tilkendegive, at det har han i hvert fald ingen del i. Og disciplen for bordenden peger, så vi rigtig kan spærre øjnene op og lægge mærke til, hvad det er, der sker.

Og de fleste af os er nok tilbøjelige til umiddelbart at tænke, at det jo sådan set er rigtigt nok, at den værdifulde olie kunne være blevet brugt på en mere velovervejet måde. Lige som vi, når vi hører nogle af Kristi lignelser, har svært ved at få dem til at passe med vores egne begreber om ret og rimelighed. Hvorfor i alverden roser Herren fx den utro godsforvalter (Lukasevangeliet kap. 16, vers 1-9)? Og er det særlig rimeligt, at vingårdsejeren betaler alle arbejderne præcis den samme løn, selv om nogle af dem dårligt nok er nået at gå i gang med at arbejde, mens nogle de andre har slidt hele dagen (Mattæusevangeliet kap. 20, vers 1-16)?

Hvis vi lige som disciplene og gæsterne omkring bordet tænker sådan, så er det måske, fordi vi lige som dem ikke helt har begrebet, hvad det er, som sker Langfredag. Kvinden, derimod, har fattet, hvad det drejer sig om. Hun salver Kristus forud for hans død og begravelse. Hendes handling virker overvældende og grænseoverskridende ødsel, sådan som kærlighed kan være det, når den får det bedste op i os. På samme måde som Kristi kærlighed er overvældende og grænseoverskridende ødsel, når han Langfredag går i døden for en skyld, som ikke er hans. At vi skal høre, at Kristus i Betania bliver salvet forud for sin død og begravelse, bør derfor gøre det lettere for os at fokusere på, hvad Langfredag egentlig handler om, i forhold til det festlige indtog i Jerusalem Palmesøndag, som alle fire Evangelier også beretter om.

Vi skal også lægge mærke til to andre sætninger fra Evangeliet.

”Hvorfor gør I det svært for hende?” siger Kristus, da alle de andre falder over kvinden. Hvorfor gør vi det svært for andre mennesker? Hvorfor bliver vi forargede og dømmer andre, uden at vi helt har forstået, hvorfor de handler, som de gør. Vi bør altid bære disse ord med os og bruge dem til at standse op og tænke os om, om det, som vi vil sige eller gøre, vil gøre noget svært for en anden.

Og så: ”Hvor som helst i hele verden Evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende”. Det er et paradoks, at kvinden, som vi skal mindes, hos Markus ikke har noget navn. Men pointen er klar: Også vi bliver husket for det, som vi af et ærligt hjerte har forsøgt at gøre godt mod andre, ligesom vi selv også altid husker dem, der har gjort godt imod os.

Lad mig betænke al min tid
din død og takke dig med flid,
din dom og straf husvale mig,
at du mig frelste nådelig
fra synd, nød, død og Satan med
til Himmeriges herlighed!

Den Danske Salmebog nr. 204, vers 3.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«

Markusevangeliet 14,3-9

Her er et link til Bibelselskabets hjemmeside, hvor du kan finde hele kirkeårets prædikentekster.

Har du brug for hjælp?

Røde Kors har oprettet et Hjælpenetværk, der allerede har flere end 11.500 frivillige. De frivillige har meldt sig til at give en hjælpende hånd til dem, der i disse dage ikke kan forlade deres hjem grundet karantæne eller selvisolation. Enten fordi de allerede er syge, har været udsat for smitte eller tilhører nogle af de befolkningsgrupper, der er særligt udsatte for virussen.

De frivillige tilbyder hjælp med alt fra afhentning af medicin på apoteket og pakker på posthuset til indkøb i supermarkedet eller en gåtur med hunden.

Hvis man har brug for hjælp, skal man blot ringe til Røde Kors på 35 29 96 60 eller tilmelde sig på hjemmesiden her: https://www.rodekors.dk/corona/hj%C3%A6lp

Ønsker du at blive frivillig for Røde Kors kan du ligeledes ringe eller benytte linket.

Kirkerne er fortsat lukkede
Som følge af regeringens beslutning om fortsat lukning af offentlige institutioner og forbud mod at forsamles mere end 10 personer, er kirkerne fortsat lukkede. Alle gudstjenester og arrangementer i kirkerne og Rytterskolen er derfor aflyst frem til og med 2. påskedag, mandag den 13. april 2020.

Vores sogne på nettet
Fordi kirkerne er lukkede, vil vi i den kommende tid lægge flere nyheder på kirkernes hjemmeside. Vi opfordrer derfor til at du bruger hjemmesiden og holder dig orienteret her og på vores Facebook-side "Slagslunde og Ganløse. Det sker i kirken" (link nederst på siden).

Kirkelige handlinger
Begravelser og bisættelser må fortsat finde sted fra begge kirker, men med meget begrænset deltagerantal. Dåb og vielse kan også ske, men ikke med mere end 10 personer til stede, hvor kirkens personale skal tælles med blandt de 10 personer. Ring og tal med en af præsterne, om hvad der kan lade sig gøre, og hvordan vi bedst kan hjælpe jer hermed.
Alle konfirmationer er blevet udsat til august; familierne har fået direkte besked herom.

Vi er her stadig
Kirkekontoret er lukket for personlige henvendelser, men kan kontaktes på telefon og pr. mail tirsdag til fredag. Du kan kontakte præsterne på telefon og pr. mail alle ugens dage, både om begravelser og dåb mv. og hvis du bare har behov for en samtale.

Sognepræst Peter Otken: 30 33 06 02 / otk@km.dk
Sognepræst Charlotte Dyremose: 40 22 20 77 / chdy@km.dk